Udgivet i

De monotone mennesker

Monotone mennesker med røde næser

Billedserien ’De monotone mennesker’ arbejder med tilværelsens kompleksitet og dilemmaer. På den ene side er personerne på billederne nysgerrige og søgende. På den anden side er de passive og handlingslammede.

Som kunstner er jeg fascineret af paradokset mellem menneskets medfødte nysgerrighed, og dets manglende villighed til at løbe en risiko. Personerne i billedserien kigger forsigtigt ud i verden, men prøver ikke at påvirke den. De drages af det ukendte, men bliver i deres egen komfortzone.

De monotone mennesker ligner hinanden til forveksling. Når vi ikke tør opsøge udfordringer og forskelligheder, ender vi som stereotyper, der falder i ét med omgivelserne. Vi resignerer og finder en tryghed i, at vi ligner alle de andre.

Og når vi endelig prøver at skille os ud, manifesterer vi i bund og grund blot monotonien og fantasiløsheden, fordi vi ofte gør det samme som de andre. Når personerne i billedserien tager en rød næse på i forventning om at blive til noget ganske særligt, går alle andre pludselig også rundt med røde næser.

Alt dette må du gerne tænke på, når du kigger på serien ’De monotone mennesker’. Men du må også meget gerne tænke dine egne tanker og drage dine egne konklusioner. Det vil kun glæde mig, hvis du ser noget helt andet i værkerne.

Fortsættelse følger! – jeg har yderlige 3 skitser liggende på ideer i serien som “kun” mangler at komme på lærreder!

Sådan kom figurerne til verden i 2010, her lagde jeg den første skitser ud på Facebook og skrev…
“Jeg har lavet nogle skitser til et oliemaleri i formatet 80 x 120 cm. To måbende personer skal symbolisere ordet “Jeg forstår dig”. Man siger det tit, egentligt uden rigtigt at overveje om det er rigtigt eller forkert… Jeg har lavet 4 forslag. Hvilken af disse forslag fortæller historien? – Giv mig lige en tilbagemelding, med venlig hilsen Kurt”

Der kom mange gode kommentarer til forslagene på Facebook, men det var den ternede baggrund som fik de mest uddybende forklaringer – så nu var det bare at gå i gang og begyndte at male.

Jeg føler, at denne stil og farverne på billederne kan være med til at fortælle mine oplevelser til den verden, som vi lever i. Ting som undrer mig, dybere tanker, politiske dramaer og følelser.

Historien slutter ikke her…. Marie Louise Rumley, som tidligere havde været på besøg på Gallery Boat i Sønderborg havn, kom flere gange forbi og så på billederne. Den sidste gang havde hun en lille figur med, som hun på et tidspunkt havde købt på et loppemarked. Marie Louise var næsten sikker på, at det var hendes lille figur, der havde været model til mine billeder, da den var identisk i faconen med figurerne. Dette var dog ikke tilfældet, selv om ligheden var slående. Jeg farvelagde et billede af figuren, og den lignede til forveksling dem på billederne.

I forbindelse med en udstilling i Kunst i Asens på Fyn i 2015, fik jeg besøgende fra den anden side af jordkloden. De købte et sæt reproduktioner, format 30×40 cm printet på lærred, af de første 5 billeder.
Og sådan gik det til, at De monotone mennesker kom med helt til Singapore.