Malerier på bestilling

Et bestillingsarbejde er min fortolkning af dine tanker. Et unikt maleri med din historie. Det kan være, at du er ude efter noget bestemt i en særlig streg. Det kan være, at du vil fastholde en oplevelse, du bare ikke kan glemme. Men det kan også være meget andet.

Jeg maler i dialog med dig og efter dine forestillinger.

Sådan er den kreative proces:

Uforpligtende inspirationssnak
Hvad er dit ønske på motiv – i hvilket prisleje? Måske viser du mig, hvor maleriet skal hænge, så vi finder den ideelle størrelse.

Jeg laver nogle grovskitser, efterfølgende gennemgår vi dem sammen. Ønsker du maleriet udarbejdet, får du en samlet pris, opdelt i tre betalinger (netto kontant).

Maleriet tegnes op. Jeg blander farverne og svinger penslerne. Når maleriet begynder at tage form, får du besked. Du er VELKOMMEN til at kigge forbi mit atelier, når jeg maler.

Billedet males færdigt. Du vælger ramme og får billedet leveret.

Nysgerrig? Så lad os tage en snak om dit (og mit) projekt.

Med venlig hilsen

Kunstner Kurt Hansen
Telefon: +45 40354037
Mail: kunstnerkurthansen@gmail.com