Udgivet i

Læsø Kunstfestival 2024

Traileren blev pakket i Vejle, og så gik turen mod Frederikshavn, hvor færgen Margrethe Læsø lå klar til, at sejle os til Læsø.
Søndag morgen kl. 10 mødte Isabella(kunstmaler), Pauline(keramiker), Lone(hjælper) og jeg(kunstmaler) op på Østerby Servicecenter, hvor vi hver især skulle klargøre vores udstillinger. Det var et helt nyt udstillingssted, og lå lige ved busstoppestedet tæt på havnen i Østerby. Samme aften var alle kunstnere samlet til et stort velkomstmøde med hummerspisning, musik og hygge i Ægirs Have i Østerby.
Mandag den 22. juli startede dagen med en ”fælles” fernisering i Anlægget i Byrum, og vi åbnede dørene på vores udstilling i Østerby kl. 14. Ca. 400 gæster fra både Danmark, Norge, Sverige og Tyskland besøgte os i udstillingsdagene.
Læsø osede af spændende kreative aktiviteter i hele uge 30.

Tak til bestyrelsen og de mange frivillige, som skabte dette års Læsø Kunstfestival.
Tak til Lisbeth og Svend Erik for at bruge deres ”eneste” feriedag på at komme forbi Lone og jeg på udstillingen, og en særlig tak til Jakob for gæstfriheden og overnatninger, inklusive masser af hygge i hele perioden.

Hummerfestival
Ja, så tog Lone og jeg også lige til Læsø Jomfruhummerfestival i ugen efter, så alt i alt, et par gode uger med en god udstilling, masser af sol, jomfruhummere, sommerhygge og glade mennesker.
// Kurt